mandag den 25. februar 2013

MEGET PERSONLIGT

- jeg er ingen fanatiker
- jeg tager et skridt ad gangen
- jeg er også bare et menneske


Det her er et meget vigtigt og personligt indlæg for mig, så derfor håber jeg at i vil tage godt imod det. Jeg er så heldig at være omringet af en dejlig vennekreds, som jeg holder meget af, og som til tider læser med herinde. MEN de er så småt begyndt at drille mig lidt, hvis de tager mig i et USUNDT MOMENT!! Og så kan de jo ikke lade være med at slynge det der spørgsmål ud som stikker lidt i siden på en - når de spørger til hvordan det går med vægten! OH NO!! OG det skal ikke være nogen hemmelighed at vægten går lidt den forkerte vej i øjeblikket - men livet er ikke en dans på roser, og det er en slankekur så sandelig heller ikke - selvom de fleste af os helt sikkert ville ønske at det var.

Jeg prøver at vise jer, at bare fordi jeg skriver en blog om sundhed og træning, så er det IKKE ensbetydende med at jeg aldrig kværner en hindbærsnitte, at jeg aldrig vader ind på McDonalds eller flader ud med pizza og cola dagen derpå, at jeg aldrig pjækker fra min træning og afholder en date med Hr Dyne på sofaen. Min mening med denne blog er IKKE at gøre mig hellig eller bedre end nogen andre. Jeg blogger IKKE for at kunne kigge ned på dem der ikke træner eller ikke spiser sundt. Hvis jeg kunne, ville jeg gerne kunne skrive at jeg træner HVER ENESTE DAG og at jeg ALTID kan modstå trangen til slik - men jeg er altså bare et menneske - så det vil aldrig blive til et indlæg :)



JA - Sådan her kan jeg også se ud - når den usunde form for hygge trænger sig lidt for meget på!

Husk på, at mit formål med bloggen er at finde INSPIRATION til et vægttab og til en sund livsstil - men det er altså ikke ensbetydende med at jeg ALTID får spist mine gulerødder eller får løbet de km jeg gerne vil :)

Vi lever kun en gang - så hvorfor presse sig selv ud over ubehagelige grænser, når man kan ÆDE en hindbærsnitte, hvis det er det der skal til for at komme BACK ON TRACK! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar