mandag den 28. januar 2013

MMMM FERIE

- dagen i dag :)

Mmmm, det er FERIE! En ferie jeg har glædet mig til LÆNGE, og det tror jeg vi er mange sygeplejestuderende der har! :) Den har været tiltrængt og derfor bliver den også nydt liiiidt ekstra ;) Jeg kickstartede dagen (da jeg endelig blev færdig med at putte under dynen!) med en løbetur på:

1.70 km på 10 min

Med en hastighed på 10.0 km/t. - JA det foregik desværre på løbebåndet, som jeg ellers er ret stor modstander af. Personligt synes jeg ikke at der findes noget værre end at løbe og løbe og løbe når man bare ved at man ikke kommer nogen steder. Omgivelserne ændrer sig ikke og man stirrer ind i et tv og ser en dårlig serie som aldrig har haft interesse. Men nok om det! Vejene og stigerne er glatte, så hellere være på den sikre side. Løbet var min opvarmning til mine fantastiske 5x45 minutter som stod i Yogaens tegn.





Jeg har altid været helt vild med yoga og nu har jeg endelig fundet en fantastisk yoga-instruktør som gør træningen endnu bedre! Da jeg gik op i træningscentrets yoga-lokale blev jeg mødt af en vidunderlig strøm af beroligende musik. Lokalet er rustikt med et vintagelook. Gardinerne er trukket for men de er så lyse at solens stråler alligevel trænger blidt igennem dem og fylder lokalet med et dejligt lys. Det flotte trægulv er også med til at danne den dejlige stemning der er omkring os. Instruktøren er en rar og venlig kvinde fra Sverige. Det er tydeligt at høre at hun interessere sig for det danske sprog, og hun har en varm og rolig stemme som kombinere det svenske og danske sprog på en charmerende måde. Vi starter timen ved at sidde på vores sædeknogler i den stilling vi nu føler behagelig. Her sidder vi i ca. 10 minutter, hvor vi fokusere på åndedrættet mens de beroligende toner spiller i baggrunden. Herefter udøver vi yoga bestående af styrkebaserede stillinger hvor der samtidig fokuseres på balancen og vores udholdenhed. 
Timen afsluttes med 10 minutters afslapning, hvor der igen fokuseres på åndedrættet og vi kommer stille og roligt tilbage til hverdagens planer og syslerier. 
Mmm! En dejlig start på dagen.

Da jeg kom hjem lavede jeg en dejlig morgen/middagsmad til mig selv, bestående af 1 æg, lidt havregrød, et proteinflüte, 1 banan, lidt mælk og en kop dejlig varm the. Det er fantastisk at have ferie! Jeg har fået til vane at træne inden jeg spiser morgenmad, så det er grunden til den lidt store morgenmad i dag! :) ...

Derudover står dagen på indendørs hygge, med lidt stearinlys som skal tændes inden Kasper kommer hjem fra en hård arbejdsdag. Han har en løbetur at se frem til, så aftenen kommer til at stå i hans tegn, da hans ben vil nyde godt af en omgang massage som afslutning på dagen.

For mit vedkommende skal der ryddes lidt op, hygges med den gode bog jeg er i gang med, og i aften laver jeg en lækker aftensmad, som i vil høre mere om, forhåbentlig i morgen! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar